- Fredag, 4. februar 2011

RIF hentede flere medaljer ved de Jyske mesterskaber i badminton. Fra venstre ses Malthe Mølbjerg Nielsen (RIF), Mads Vestergaard (Beder-Malling), Patrik Lindberg (RIF) og Lasse Møldrup (RIF).
Den forløbne weekend blev der i Juelsminde afholdt individuelle Jyske mesterskaber i badminton for ungdom.
Tre af RIF’s talentfulde U9 drenge var, sammen med deres forældre, taget afsted for at se om de kunne vinde nogle af medaljerne.
Efter nogle gode kampe blev resultatet følgende: Lasse Møldrup fra RIF blev Jyskmester i single. Malthe Mølbjerg Nielsen fra RIF og makkeren Mads Vestergaard fra Beder-Malling blev Jyskmester i herredouble, mens Lasse Møldrup og Patrik Lindbjerg begge fra RIF måtte se sig henvist til sølvmedaljerne efter en flot finalekamp.









