DEBAT: Lone og Lars Ditlev Nielsen, St. Tranegade 4, Nibe skriver dette læserbrev til Nibe Avis:

Ensretning foreslået i den sydlige del af St. Tranegade.

 

For os, der har  boet i St. Tranegade siden 1978, undrer vi os over det brev, vi har fået fra Aalborg Kommune, om at vi nu skal have ensretninger i en sådan grad, at vores by bliver en labyrint at færdes i.

Vi har altid boet nede i byen, og har ikke oplevet trafik i begge retninger som et problem.

Hvis det er så magtpåliggende for Aalborg kommune, at lave ensretninger i bymidten , så vil det være ideelt at beholde krydset Hovvej-Hobrovej og fra Torvet mod Skomagertorvet ensrettet, men lad dog andre områder være uændret, og brug hellere ressourcer og penge på asfalt til udbedring af de dårlige veje. Skiltning i den grad vil da også ødelægge vores smukke gamle bydel.

I brevet står der, at det er et ønske fra flere interesseorganisationer. Vi kunne godt tænke os at vide, hvilke organisationer, der har fremsat disse forslag, som nærmest ser ud til at være besluttet.

Med venlig hilsen
Lone og Lars Ditlev Nielsen