- Mandag, 29. september 2014
St. Restrup IF gæstede lørdag eftermiddag Svenstrup til et topopgør i serie 3-rækken. Vinderen ville kunne bringe sig alene i spidsen for tabellen. Mens en, eventuel, taber af opgøret ville kunne blive hentet af de resterende forfølgere i tabellen; Støvring og Hadsund.

St. Restrup IF tabte topkampen mod Svenstrup med 2-1 efter et lige opgør. Her er det St. Restrup IF’s Thomas Nielsen i en tæt duel. Mathias Villadsen ser til fra tæt hold.
FODBOLD – Serie 3
Svenstrup - St. Restrup IF: 2-1: (1-0)
Målscorer: 1-1: Michael Thomsen.
St. Restrup IF startede kampen godt, og havde i kampens indledning en god mulighed ved Michael Thomsen, men han måtte se sit forsøg reddet af Svenstrup-målmanden. Svenstrup havde også et par gode muligheder i kampens første 20min, men St. Restrup IF’s målmand, Martin Ørbæk Jensen var en sikker sidste skanse. Efter 25min kom Svenstrup på 1-0, da et passivt St. Restrup-forsvar ikke fik headet bolden væk, hvilket gav mulighed for en Svenstrup-spiller at heade bolden i mål til 1-0. St. Restrup IF pressede på efter scoringen, og havde flere gange opspillet til noget godt, men ind kom bolden ikke. Manglende skarphed og en noget ”svingende” dommerpræstation, med kendelser der blev dømt i øst og i vest, gjorde at Svenstrup kunne gå til pausen med en 1-0 føring i bagagen.
Anden halvleg startede med et solidt St. Restrup-pres, hvor Svenstrup-holdet ”måtte nøjes” med at spille på omstillingsmuligheder. Efter 50min blev St. Restrup IF’s Jens Holt vist det gule kort af dommeren, for at ”filme” midt på banen. En episode, som naturligvis satte sindene i kog, da der ikke var skyggen af ”film” i situationen. Svenstrup kunne med en mand i overtal flytte spillet længere frem på St. Restrup IF’s banehalvdel. Efter 60min blev de tildelt straffespark. Igen en omdiskuteret situation, da bolden var ude af spil, da dommeren ”så noget” som igen andre på Svenstrup Stadion kunne se. Heldigvis, for St. Restrup IF, skød Svenstrup-spilleren på målstolpen. Efter 80min fik St. Restrup IF endelig scoret, da Michael Thomsen sendte bolden ind bag ved Svenstrup-målmanden til 1-1. Få minutter efter den udlignende scoring bragte Svenstrup sig atter i front for opgøret, da de efter en standartsituation fik scoret til 2-1. St. Restrup IF pressede på i dommerens sidste minutter, og havde også to gode scoringsmuligheder, men ind kom bolden ikke. Derfor kunne Svenstrup, noget ufortjent, hive alle tre points med sig, efter en nervepirrende 2-1 sejr, hvor St. Restrup IF havde stor ære af topopgøret.









