Skomagergade og midtbyen var præget af Release Partyet for den nye musikbog for Nibe. Her er det den gamle Long John cykel, der sendes afsted. Fra venstre: Thorvald Odgaard, Jørgen Staun, Orla Buchholtz og foreningens formand Niels Binderup.

Der blev solgt og langet bøger over disken i en lind strøm. Fra venstre Flemming Højsgaard - kasserer i foreningen Musik i Nibe, Karsten Simensen, Keld Nielsen, Troels Lund Eriksen, Jens Husted Nielsen og Erik Harritsø.

To musikere, der har bidraget væsentligt til den tidlige periode, som bogen behandler: Erik Flensted og Jørgen Staun.

Birgit og Svend Vesterskov, der i 1960’erne drev det lokale cafeteria, hvor musikdrømmene blev til, var også mødt frem. Et afsnit i Kino Nibes cafe var til lejligheden døbt om til »Vesterskovs Cafeteria«, og forsynet med skilt.

Musikken lever – undertitlen på den nys udgivne bog om Nibes musikliv gennem 50 år – fik lørdag på det kraftigste understreget, at dette begreb fortsat gælder. Godt hundrede opsøgte nemlig Kino Nibe for at købe bogen, for at opleve musikalske indslag, og møde nogle af de seneste 50 års musikere fra Nibe.

Købelysten var stor, og der var levende musik i lokalerne, da bogen »NIBE - Jyllands Liverpool« lørdag blev præsenteret ved et særligt Release Party i Kino Nibes café.

Efter de første bøget var solgt, tog foreningens formand Niels Binderup ordet, og han priste musiklivet, der fik en rennaissance ved Sildemarkedet i 1985, hvor efter foreningen et par år efter var en realitet.

Festivalleder Peter Møller Madsen tog over, og han slog fast, at Nibes musikliv gennem årtier har betydet så meget – dels for byen og dels for Nibe Festival, som han med sikkerhed kunne fastslå ikke ville have eksisteret uden et start-fundament af lokal musik og det lokale musikmiljø.

I lokalerne, der i 1960’erne husede det lokale cafeteria, spillede Niels Anders Hjort og Peter Frederiksen som »2 of Us«, samt Terji Messell og senere Frederik Ejdrup, alias »Eyedrop«.

Bogen sælges hos Schack  Smykker, Ure & Design, Nibe Avis, Bøger & Papir Nibe og  på Opens external link in new windowwww.jyllandsliverpool.dk