- Tirsdag, 30. juli 2013

Christina Olesen er her på vej ud mod sælen.
Christina Olesen og Henrik Brun, der for et halvt år flyttede til Gartnervangen i Nibe, var for få dage på cykel til sebbersund og tilbage til Nibe.
På vejen hjemover så parret noget liggende på en sten ca. 100 meter ude i vandet. Det lignede en stranded sæl.
Henrik Brun fortæller videre:
– Vi gjorde holdt og blev hurtig enige om at vi ville kigge til den og skubbe den fri. Vi smed sko og strømper og gik ud i vandet til den. Vandet var helt blikstille og solen strålede fra en skyfri himmel. Da vi kom tættere på, kiggede den på os, som om den tænkte »hvad vil i«?
– Da vi var 5-10 meter fra den rullede den rundt, ned i vandet og svømmende lidt rundt og så op på sin solsten igen. Den lå åbenbart bare og solede sig. Vi gik stille og roligt ind til strandkanten igen og var glade for der ikke var noget galt. Vi så ikke andre sæler end denne ene sæl.









