- Torsdag, 17. oktober 2013
Nibe Grundejer- forening markerede den forløbne weekend foreningens 100 års jubilæum. Det skete med deltagelse af knapt et halvt hundrede medlemmer - stort set samme antal, som deltog i det stiftende møde 15. oktober 1913.

Lokalhistoriker Jan Dalsgaard fra Nibe Museum (t.v.) har udarbejdet et 40 siders jubilæumsskrift om Nibe Grundejerforening. Samtidig modtog han fra grundejerforeningens formand Kim Broberg de gamle protokoller, som fremover opbevares i museets lokalhistoriske arkiv.

Byhistoriefortæller Willy Kær gav deltagerne i 100 års jubilæet en specielt tilrettelagt rundvisning blandt de gamle huse, som foreningen repræsenterer.
Medlemmerne blev under jubilæums arrangementet budt på en gennemgang af centralt beliggende og kendte ejendomme i Nibe midtby, indtalt af fhv. formand for Niels Museum, tidl. borgmester, afdøde Helge Bundgaard Nielsen, som efter pensionering lagde mange kræfter i formidlingen af det gamle Nibe.
Deltagerne i 100 års jubilæet blev endvidere budt på en kort byvandring med byhistoriefortæller Willy Kær, ligesom et besøg i det male Tinghus på Torvet og Nibe Museum indgik i byvandringen.
Som afslutning på jubilæumsdagen blev deltagerne beværtet i Kino Nibes cafe med Sildedogs og øl fra Nibe Bryghus - samt kaffe og kagemand.
Endelig fik deltagerne udleveret et jubilæumsskrift, udarbejdet af Jan Dalsgaard, Nibe Museum - et skrift, som senere også vil blive udsendt til de medlemmer, der ikke deltog i 100 års jubilæet.
Grundejerforeningens formand Kim Broberg benyttede lejligheden til at kke alle, der havde været involveret i fejring af 100 års jubilæet, og an overrakte samtidig de originale eksemplarer af foreningens protokoller til Jan Dalsgaard, og de vil på den måde få deres faste plads i museets lokalhistoriske arkiv.










