Klumben & Raske Penge.

Chilenske La Mano Ajena har aflyst deres Europa tour og dermed også deres koncert på sommerens Nibe Festival.
Vi er prompte ude med en erstatning, som er minimum lige så dansevenlig, noget mere populær på vore breddegrade, og så danske. Klumben & Raske Penge er klar til Nibe, oplyser festivalleder og musikbooker Peter Møller Madsen.
 
Klumben & Raske Penge
De to populære dancehall kometer, som prydede forsiden af musikmagasinet Soundvenues majudgave, har masser af airplay med indtil flere numre, og har sammen og hver for sig fået sublime anmeldelser. Ikke mindst derfor var de en høj prioritet, da vi skulle erstatte La Mano Ajena. Rammerne i Reservatet er optimale til den store dans.
 
Mere dans lørdag med Shaka Loveless og Von Dü
- Den danske dancehall scene er toneangivende på musikscenen pt. Lørdag får vi altså linet »cremen« af dancehall/regaescene op, for Shaka Loveless spiller Rocktown, og Von Dü i Reservatet - efter Klumben & Raske Penge.
Von Dü imponerede i øvrigt med deres gennemførte reggae under den nyligt afviklede festival i Jelling. De omdannede teltet til et vuggende og stemningsfyldt orgie i velvære og smil.
- Hele den nye dancehall/hiphop scene er i øvrigt også repræsenteret ved bl.a. Kidd, Niklas og ikke mindst Wafande, som gæster Nibe med et fedt allstar hold med bl.a. Pharfar fra Bikstok Røgsystem, slutter Møller Madsen.