- Søndag, 2. november 2014

Nibes bedste damehold stod godt i forsvarer ved lørdagens kamp i Nibe Idræts- & KulturCenter.
Jyllandsserien Damer
Nibe HK - Nøvling IF: 22-20 (14-11)
Målscorere for Nibe: Anne Møller 8, Julie Stolz 6, Marie Dalum 3, Mette Møller 2, Inger Marcussen 3.
Det blev en kamp som blev lidt tæt, men ikke skulle have været det. Nibe startede virkelig godt i forsvaret og angrebet, og kommer hurtigt foran 6 – 2. Holdet har også har styringen i kampen, men lukker Nøvling ind et par gange, så kampen bliver lidt for tæt. På et tidspunkt ligger holdene lige med 10 – 10, men Nibe tager sig sammen og lægger afstand med et par mål – en situation, som holder resten af kampen.
– Vi har et meget stærk forsvar, og angrebet kører også rimeligt. Når vi tager os sammen går det godt, men vi har lidt at arbejde med, bl.a., at vi kan koncentrere os, og holde vort forsvar under en hel kamp samt få lidt mere fart på angrebet, siger træner Jakob Menander til Nibe Avis.
Næste udfordring bliver anden runde af Landspokalen mod Blære/Hornum serie 2 på torsdag i Nibe Idræts- & KulturCenter.









