Yvonne Klokkerholm Madsen, Hans Povlsens Vej 1, Nibe, skriver dette læserbrev:

FORÅR...

Jeg tror vi alle glæder os over, at det er den lyse tid, vi går i møde.
Vinteren og den mørke tid er lagt i mølposen for en tid, så det er med at nyde forårets komme.
Det rykker i os alle; nu skal der ske noget, der skal ryddes op og forberedes til det dejlige forår vi går i møde... men.. men... nu kommer så det sure opstød:
Hvad finder jeg i haven... sorte lorteposer, der kritikløst er smidt over hegnet... – er det virkelig hundeelskere, der kan finde på det? Og dertil må svaret jo så være et stort rungende ja, for beviset er der jo.
Der bliver ikke sparet på udgifter, når der skal købes hund, foder til hunden, pensionatophold, når familien skal på ferie, dyrlægeregninger m.v. Hvorledes kan man så være så ansvarsløs, at man  bare smider affald i andres folks haver? Det er for mig ubegribeligt... det er jo hundene, der bliver lagt for had af de mennesker, der ikke har hund... og det er da vist helt urimeligt.
 
Jeg har altid lært, som fører så hund, ...da en hund kun er et dyr og den kun kan det, den har lært, så er det altså op til den enkelte hundeejer, at fremgå med et godt eksempel.

Desværre er det ikke kun i haven lorteposerne ligger og flyder, prøv at gå en tur på Solbakken. Nu er det også galt der... lorteposer, glasskår og tomme øldåser. De, der er årsag til  det svineri, gider åbenbart heller ikke at feje det knuste glas op. Man lukker bare øjnene og går videre, som om det ikke rager en.
Folk siger, at der mangler affaldsspande i byen. Det kan da godt være, men de skal jo også tømmes (og af hvem)? Kunne man ikke bare samle lorten op, hægte den på hundesnoren og så tage den med hjem ???
– Hvis man vil noget med vores smukke by og egn, så se da at medvirke og tro på, at det nyttter noget. Så ville det være en fornøjelse at gå på stier og stræder uden at være bange for at træde i en stor fed hundelort eller knuste flasker, der ligger og flyder, og i stedet for bare at lade stå til...det er simpelthen for dårligt.
Hver gang jeg kommer hjem med min hund, tænker jeg på, hvor heldig jeg har været, at den ikke har fået skåret en flænge i sin pote, og nu kommer så snart tiden, hvor børnene begynder at lege i bare fødder.  De ser jo ikke i farten, hvad der ligger af affald, som vi mennesker kritikløst efterlader os i naturen.
Yvonne Klokkerholm Madsen