Mette Møller scorer her et af sine i alt 10 mål. Til højre Astrid Dalum.

HÅNDBOLD - damer, serie 2

Nibe HK - IK 1919 (Aalborg): 30-20 (18-9)

Mål for Nibe: Mette Møller 10 mål, Christina Bruun 5 mål, Anne Vestergaard 1 mål, Lene skak 3 mål, Astrid Dalum 3 mål, Sofie kaalund 2 mål, Sofie Klitgaard 2 mål, Camilla Kvist 2 målMarie Dalum 1 mål, Anne Sofie Nøhr 1 mål.

I årets sidste hjemmekamp søndag var Nibe Håndboldklubs bedste damehold bare helt klar og kom suveræn fra start. Og igen får holdet målmand og forsvar sat godt op og hjemmeholdet holder gæsterne fra mål. Det lykkedes samtidig at få lavet mål i modsatte ende.
– Holdet er blevet mere sammenspillet i løbet af efteråret og det lønnede sig ved lørdagens kamp, hvor alle spillere byder ind og kæmper alt det. de har lært.
2 halveg mister spillerne desværre koncentrationen, men igen er Nibe så langt foran, at sejren aldrig kommer i fare på nogen måde. Vi har fået bygget en god grundstamme op, som spillerne kan falde tilbage på, og det er super vigtigt, når vi i den nye sæson nok bliver mere presset end vi har vært i år, siger træner Christian Jensen.

– Et helt kanon efterår for vores side og fedt at have de 14 dygtigste spillere, der bare vil det. Der er grunden til, vi er gået gennem efteråret uden at tabe en eneste kamp, slutter Nibe-træneren.