Josephine som Luciabrud på ponyen Shantie.

For nylig blev der afholdt julestævne på RSR.  Rigtig mange børn,forældre og bedsteforældre mødte op.

Dagen startede med kommandoridning og elevstævne i dressur og spring. Hestene og rytterne var flot pyntet. For mange af børnene var det første gang de red stævne, og det var tydeligt, at se at de var spændte men også meget stolte.

Der blev også tid til at hygge sig i rytterstuen med varm kakao,  vafler og slikposer, mens der flittigt blev købt lodder i tombolaen.

Dagens højdepunkt  var det flotte luciaoptog hvor 11 heste og 12 børneryttere deltog. Dagen sluttede af med julefrokost i rytterstuen. Overskudet fra dagen går til en opsparing til en ny elevhest.