- Torsdag, 23. december 2010



Marianne Hummelshøj, Nibe, har taget disse billeder af solen, der onsdag »vendte tilbage«, idet de da var Vintersolhverv – eller årets korteste dag.
Vintersolhverv er den dag, hvor antallet af timer med dagslys er årets mindste. Efter vintersolhverv bliver dagene længere - lyset vender tilbage.
Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vikntersolhverv er vikingernes jul, og solen når kun 10,5 grader over horisonten ved middagstid. Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, varmere og varmere. Vis din glæde over dette skift til det bedre, og fest med dine venner og bekendte - hold vintersolhvervsfester, mød hinanden på cafeer, restauranter og barer, tænd lys og glæd Jer som vore forgængere, vikingerne!
Vintersolhverv falder altid den 21. eller 22. december. Da er dagen knap 7 timer lang. Til modsætning er dagen godt 17 1/2 time lang ved sommersolhverv i Danmark. Når der ikke angives præcise tider, er det fordi de afhænger af hvor man er - dagen er længere i Gedser (det sydlige Danmark) end i Skagen (det nordlige Danmark). Fortsætter du nordpå til Polarcirklen på 66 grader 33 minutter nord, vil der slet ikke været noget dagslys ved vintersolhverv, mens der er midnatssol ved sommersolhverv.









