Spættevej: Grethe Mikkelsen, Karl Laustsen, Kjeld Staun, Arnt Mikkelsen, Karl Simensen, Irene Andersen, Ida Simensen, Lizzy Sloth.

Gode venner: fra venstre: Poul Erik Pedersen, Erik Clemmensen, Joan Nielsen, Sonja Pedersen, Lene Christensen, Emmy Jensen, Jens Jensen og Øjvind Nielsen.

Onsdagsklubben: Lilly Simensen, Bente Nielsen, Anna Mogensen, Lizzy Sloth, Hanne Jensen, Emmy Andersen, Annalise Mogensen og Irene Andersen.

Stadionhaven: Dagmar og Stig Buus, Karen Mathiasen, Tove Kurdahl og Herdis Birkkjær.

På Skovbrynet i Nibe var samlet gode venner fra et liv med frivilligt arbejde.

Tidligere naboer fra Djørup var samlet på Café Bedste.

Ældre Sagen i Danmark har i uge 17 - den forløbne uge - opfordret danskerne til at samles for at skabe nye kontakter eller for at genskabe tidligere bekendtskaber. Derfor har man opfordret til at samles til fællesspisninger med det formål at styrke de sociale fællesskaber.

Ældre Sagens Anna Hansen fortæller i den anledning til Nibe Avis:

I Nibe har vi haft 12 arrangementer, hvor der var deltagere fra 8 til 30 personer. Alle aldre har været repræsenteret, dog flest seniorer.

- Boligblokken på Stadionhaven, hvor alle 12 spiste dejlig hjemmelavet mad og havde "den bedste dag længe", som de sagde.

- Nuværende og tidligere naboerkvinder fra Djørup forsamlet på Cafe Bedste.

- Gæster i Søndagscafeen mødtes også på Cafe Bedste og hyggede sig.

- Seniorerne fra Spættevej i Barmer havde gæster med på Bryggen.

- 3 hold venner overraskede det 4. par, der tackler alvorlig sygdom.

- Værten inviterede personer, som hun har mødt på sin vej gennem frivilligt foreningsarbejde.

- Nørkleholdet fra Farstrup fandt sammen på Rastaurant Reina og hvilede hænderne for en stund.

- Naboer genopdagede naboskabet.

- KOL-sangkoret med gæster gjorde noget særligt ud af øvedagen.

- Naboer og genboer omkring Skalvej mødtes for at hilse nye beboere velkommen.

- Tidligere medlemmer af Grethes mors kortklub mødtes for at genopfriske minder.

- Onsdagsklubben fra Barmer, der spiste sammen i Forsamlingshuset".

Det spænder utroligt bredt. Som én af værterne sagde: »Mine gæster er rare og betydningsfulde mennesker, som jeg har mødt på min vej via frivilligt foreningsarbejde og som alle nu dagligt må spise sine måltider alene«.

Det store mål med aktiviteterne er at bekæmpe ensomheden. Men ensomheden er svær at få øje på, og derfor har vores projekt været "at række hånden ud og skabe bro til gamle og nye venner." Alle har brug for at blive "set" og føle sig som en del af noget. Og selv om man ser hinanden jævnligt, er det rart at mødes over en bid brød for at snakke om andre ting.
Det har været fantastisk spændende at besøge arrangementerne. Stemningen har været høj, og billeder, hvor man sidder pænt, som man nu gør, viser bare et splitsekund glæden, siger Anna Hansen.

Næste år skal Danmark igen spise Sammen. Selv om vi ikke har drøftet det i Ældre Sagens bestyrelse endnu, tro jeg da, vi går med igen. Vi skal se, om ikke vi kan få mændene noget mere ud af busken. Hvorfor mødes de ikke over en pølse og en øl, når kvinderne i Djørup tager på Cafe Bedste? Eller finder sammen og laver dejlig mad til hinanden? Jeg tror, det ender med, at vi skal søge et større tilskud til næste år, hvis vi kan det. I år måtte det lokale Ældre Sagen spæde lidt til, og det gør vi gerne, slutter Anna Hansen.

 

På billederne her på siden kan man se situationer fra nogle af de fællesspisninger, som Ældre Sagen har haft kendskab til. Fotos: Anna Hansen.