Oplæserkreds blev grundlagt i 1963, i kredsen omkring  Ejdrup Friskole, nu Skørbæk- Ejdrup Friskole.

Otte gange i hvert vinterhalvår samles flertallet af 14 kvinder, som gennem mange år er mødtes for at læse op for hinanden.
Birgit Sohn Christensen, Nibe, som dengang var lærer på den nystartede friskole, var med til at starte læsekredsen sammen med bl.a. Else Vestergaard, nu Fjerritslev, som dengang var lærer og gift med nu afdøde skoleleder Egon Vestergaard.
Siden er mange andre kommet til, og mandag var de alle undtagen én samlet hos Visse Bach Mortensen i Nibe. Flertallet er nu bosat i Nibe, men næsten alle har haft kontakt med læsekredsen gennem området i Skørbæk og Ejdrup.

Læsekredsen er på billedet samlet til 50 års jubilæum hos Visse Bach Mortensen i Nibe. Blandt deltagerne der ikke længere bor i eller omkring Nibe var som nævnt Else Vestergaard, Fjerritslev og Lene Christensen, nu bosat på Sydfyn, som ligeledes var lærer på Skørbæk-Ejdrup Friskole og gift med senere skoleleder Cecil Christensen. Deltagerne sendte endvidere venlige tanker til Marianne Kjær Nielsen, der er bosat på Sjælland, men som ikke havde mulighed for at være med.