Ole Nør Pedersen (t.v.) er her i Hans Henrik Henriksens rolle og en dansende Allan Slot Mortensen indtager rollen som Ole Henriksen. Revyens fint dekorerede kulisser er malet af Inge-Lise og Poul Erik Petersen.

Scene fra Vinterrevyens åbningsnummer, hvor de tre sild i Nibes byvåben ytrer sig om stort og småt – og med gode historier, hvoraf nogle er sande. Øverst Bente Justesen, i midten Anders Bergmann Kristensen og nederst Ole Nør Pedersen.

Allan Slot Mortensen i den højtråbende og evigt bandende skikkelse af handelsmand Jens »Låsby« Svendsen – her sammen med Marianne Wulff Knudsen i sagen om Nibe Bryghus.

Revyorkesteret er naturligvis på plads – fra venstre Jens Husted, bagest Jørgen Staun og til højre Eigil Nielsen.

Skuespillerne i Nibes Vinterrevy, der har afløst tidligere tiders Silderevy, lægger ikke skjul på, at det nok er fedt at være sild, men når det kommer til sildemadder, er de ikke med på ideen; for det kunne jo være én af de fem fra skuespillerholdet, der står for tur!

Den lokale identitet fornægter sig ikke i årets Vinterrevy, og allerede i åbningsnummeret genoplever man de tre sild fra Nibes byvåben, der ytrer sig om lidt af hvert fra lokaldebatten. Ikke overraskende er der flere gange gennem revyen ytringer om busruternes omlægning i Nibe samt det meget omdiskuterede vejkryds ved Mellemgade og Hobrovejs krydsning af Hovvej. Og hvad med en Otto Duborg forretning i det tidligere Nibe Caravan Center – er det rigtigt ? – NEJ! er svaret.

Både den tidligere Silderevy og den nye Vinterrevy gør flittigt brug af små reklamefilm mellem revyindslagene, produceret med hjælp fra bl.a. Mads Dalum Poulsen. Her har revyskuespillerne gjort sig umage med at besøge de fleste virksomheder, hvorfra reklameindslagene er optaget på film; bl.a. har en af de lokale banker besøg af Chris McDonald, der guider en bankmedarbejder gennem bankens forvandling i forbindelse med fusion.

Grineflip
Flere gange gennem Vinterrevyen kaldes der på den store og befriende, rungende latter. Et helt nummer drejer sig faktisk om det gode danske grin, som revyfolkene har spottet hos byens blomsterhandler. Og kan man ikke synge sig gennem en sang, kan man jo grine sig gennem sangen! Det gode grin breder sig til hele biografsalen, hvor flere publikummer under torsdagens premiere angiveligt fik sig et ægte grineflip!

To brødre i Nibe
Som lokalvalgt politiker må man jo stå for skud, og revyens skuespillere gør det absolut på den pæne facon, når de på scenen karrikerer rådmand Hans Henrik Henriksen og hans verdensberømre bror Ole, hans glade dansetrin og udbrud: »I love it«. De to brødre fornægter i Vinterrevyen ikke, at de har indtaget hinanden kroppe – med HH som den lille og Ole som den store.

Nibe Bryghus
Sagen om Nibe Bryghus og dens udløbere helt til Staun kommer helt naturligt til behandling, og bryggeriets folk assisteres kontant og højlydt af den tilbagevendte handelsmand med øje for svindelnumre, Jens »Låsby« Svendsen.

Revyorkesteret på plads
Det er solide og erfarne kræfter, der danner højre flanke i Vinterrevyens angreb: Ejgil Nielsen og Jens Husted på hhv. keyboard og bas spiller fint sammen med Jørgen Staun på trommer og musikken indgår i en flot enhed med aktørerne uden at dominere. Sidstnævnte er en af de virkelige revy-veteraner, hvis første medvirken bag trommerne strækker sig ca. 50 år tilbage.

Vinterrevyens numre er fint afstemt med hinanden og de indsatte film- og reklameindslag. Her har revyholdet fint set mulighederne i, at det netop er biografsalen, der benyttes, ligesom lys- og lydforhold er optimalt udnyttede.

I det snævert besatte scenerum er det i øvrigt ganske befriende at kunne se, når scenemedarbejderne Allan Thomsen og Peter Holm Jensen loyalt arbejder med at flytte diverse rekvisitter på plads mellem numrene, og ligeledes kan publikum følge arbejdet med lys, lyd og sufflering fra hhv. Torben Olesen, Peter Mathiasen og Jette Mathiasen – sidstnævnte var der nu kun ganske lidt brug for ved torsdagens premiere, som også fik det fuldt fortjente bifald fra en udsolgt biografsal.

Vinterrevyen blev i år spillet fem gange – alle med udsolgte huse. Søndagens publikum måtte leve med, at Anders Bergmann Kristensen var ramt af sygdom, men som i ethvert sammentømret kollektiv trådte kollegerne loyalt til og publikum gav et ekstra bifald, så skuespillerne kunne få den fornødne ekstra tid til omklædning m.m.

Som afslutning på årets Vinterrevy fik publikum så også lidt julestemning og fællessang at gå hjem på – og både publikum og skuespillere m.v. kan fint være tjent med at se frem til næste års møde!