Tankvogn med miljøfarlig sprøjtevæske væltede fredag aften og spærrede trafikken ved Binderupvej og Klitgårdvej.

Den væltede vogn bevirkede, at trefikken ved Bindrup måtte passere i hold, som Politiet dirigerede gennem adskillige timer.

Et uheldigt sving med en tung vogn indeholdende sprøjtevæske bevirkede fredag omkring kl. 18, at vognen, der var efterspændt en traktor fra Mikkel Buus' landbrug i Binderup, væltede i grøften ved Klitgårdvej.

Den voldsomme kæntring gav ingen personskade, men ulykken bevirkede, at Aalborgvej på stedet var næsten spærret gennem flere timer mens oprydningen stod på.

Redningskøretøjer fra Beredskabscenter Aalborgs station Vest i Nibe og Station Aalborg rykkede sammen med Falck ud og klarede opgaverne sammen med Politiet.

Indsatsleder Rene Kærup fra Beredskabscenter Aalborg oplyste til Nibe Avis, at der var en vis mængde miljøfarlig sprøjtevæske i den væltede tankvogn, og sammen med udstrømmende hydraulikolie fra traktøren bevirkede det, at der måtte fjernes en stor mængde jord, som efterfølgende er sendt til destruktion og rensning.