- Mandag, 4. maj 2015
Nibe Avis har fra Christina Nielsen, Lærkestien 8, Nibe, modtaget dette indlæg - straks mandag morgen, mens morgentrafikken var i gang.

Her til morgen startede buskrisen så.
Det nye stoppested, nær »dødskrydset«, som i forvejen er et kritisk punkt mht udsigt til krydsende trafik, blev først ankommende bus (Den til Hasseris Gymnasiet) en prop i trafikken. Alle biler, som skulle nordpå, måtte holde og vente, til stor frustration. (kunne tydeligt ses i deres ansigter).
Pludselig tog flere chancen og lavede en overhaling, til trods for, at ingen kunne se om der kom modkørende. Denne bus holder der i et stykke tid, hvilket den næste bus ikke kan vente på, trods han lige holder ind til siden i et stykke tid, før krydset. Der står derfor lige pludselig to store busser og spærrer for al trafik i krydset. (folk i deres personbiler laver derfor nu, endnu værre beslutninger)
Godt nok er jeg for ideen om et busfrit torv og det er da også et flot busstoppested der er blevet lavet, men men men...
Trafikken er farlig nok om morgenen, så hvorfor udfordre den endnu mere? Folk der bor ved stoppestedet chikaneres med skrald, da der ingen skraldespand er sat op. Skodder på fortovet og faren ved et uheld, skulle en bilist »tage chancen«.
Hvorfor ikke bare lave et busstation nede ved posthuset? Pladsen er der og det ville være nemmere for de ældre borgere, at komme derhen, i stedet for op af bakken i anlægget.
Bare et lille pip fra en frustreret borger, som mener sikkerheden er blevet sat i baggrunden af økonomiske fordele.
Med venlig hilsen
Christina Nielsen









