Klaus Rask scorer til 2-1.

Sebber IF blev klart farligere i anden halvleg.

FODBOLD - Serie 3           

Sebber IF – Aalborgstudenternes IF: 3-1 (0-1)

Målscorer: 1-1, 2-1: Klaus Rask, 3-1: Dean Gertsen

Sebber IF tog fredag aften, på hjemmebane, mod spillerne fra Aalborgstudenternes IF.

Aalborgstudenterne indledte opgøret bedst, hvor de fik flyttet bolden godt rundt på banen og sat hjemmeholdet under pres. Allerede efter 5 minutter gav dette bonus til Aalborgstudenterne, som udnyttede, at Sebber ikke fik bragt bolden ud af egen forsvarszone. Dette omsatte de til en 0-1 scoring. Halvvejs i halvlegen kom Sebber mere ind i kampen, men formåede ikke at omsætte chancerne til mål. Inden pausefløjtet hev Sebber-målmand, Kenneth Jørgensen, en pragtredning ud af ærmet, og han sørgede således for at Sebber ved pausen kun var bagud 0-1.

Anden halvleg stod der Sebber IF på. Fra første fløjt var hjemmeholdet klart toneangivende, og publikum ventede »bare« på den udlignede scoring. Efter 70 minutter blev Jesper Johansen nedlagt i modstanderens målfelt med straffespark tilfølge. Desværre misbrugte Dean Gertsen denne gyldne mulighed fra 11-meter-pletten. Kort efter kom den forløsende scoring, da Morten Dahl ad to omgange fik sparket bolden i mål til 1-1. Få minutter efter tog Klaus Rask sagen i egen hånd, da han både viste gode individuelle færdigheder og godt sammenspil med Lars Borregaard, og fik sendt bolden i mål til 2-1. Efter 85 minutter fik Dean Gertsen revancheret sit brændte straffespark, med sin scoring til 3-1. Denne scoring udtømte reelt det sidste håb om point hos Aalborgstudenternes spillere. Derfor var det også ganske fortjent at Sebber IF efter 90 spilminutter kunne sejre med cifrene 3-1.