- Mandag, 6. april 2015
Med et resultat på 0-2 tabte Nibe Boldklubs bedste herrehold lørdag sæsonpremieren i serie 3 mellem NB og St. Restrup IF.

Fra kampen lørdag mellem Nibe Boldklub og St. Restrup IF.

Jens Thorup, træner for Nibe Boldklubs bedste herrehold i serie 3.

Michel Valdemar, træner for St. Restrup IF's bedste herrehold i serie 3.
Nibe Avis har op til sæsonstarten talt med trænerne for hhv. Nibe Boldklubs førstehold og St. Restrup IF's førstehold – begge klubbers bedste mandskaber finder vi i serie 3:
Der venter holdene en spændende ny sæson, hvor der efter forårsturneringens 14 kampe skal findes op- og nedrykkere i puljerne.
Jens Thorup, Nibe Boldklub, serie 3
Nibe Boldklubs træner, Jens Thorup, ser tilbage på en sæsonopstart med udfordringer. Trods gunstige vejr- og baneforhold, har opstarten været præget af få spillere til træning. Der har været 12-14 spillere, i gennemsnit, til de to herreseniorhold der træner sammen i Nibe Boldklub. Selv om fremmødet til træning har været relativt lavt, så har de fremmødte ydet en god indsats.
Truppen er, set i forhold til sidste sæson, status quo.
Nibe Boldklub har spillet fire træningskampe, hvor to er vundet og to er tabt. Spillet på banen har været godkendt.
Jens Thorup fortæller desuden at holdet forsat vægter det sociale meget højt. Der har bl.a. været arrangeret fællesspisning for holdene. Målsætningen er ikke noget Nibe-træneren har lagt sig fast på. Puljen er præget af mange lokale hold, som alle umiddelbart ligner at kunne vinde over hinanden. Så det tyder både på en stærk, og meget tæt pulje, spår Nibe-træneren. Dog glæder det Jens Thorup, at det lokale islæt giver korte kørselsafstande.
Som nævnt tabte Nibe Boldklub sæsonpremieren lørdag til St. Restrup IF.
Nibe spiller næste kamp 2. påskedag kl. 13.30 på hjemmebanen i Nibe.
Michel Valdemar, St. Restrup IF, serie 3
Michel Valdemar beretter at St. Restrup IF’s førstehold er kommet meget godt i gang med forberedelserne til den nye sæson. Mange af spillerne har spillet futsal gennem vintermånederne, og holdet har trænet siden midten af januar. Træningerne er har både været på natur- og kunstgræs. Fremmødet og stabiliteten til træningen har været høj. Her har der flere gange været på den anden side af 40 fremmødte spillere, og når håndboldsæsonen slutter skal der nok blive over 50 spillere til hver ugentlig træning vurderer St. Restrup-træneren. Derfor er spillerne i St. Restrup IF også blevet opdelt i en første- og andet holds trup for at give den enkelte spiller det rette fokus og den optimale udviklingsmulighed. Der er kommet en del nye spillere, som er med tilføre mere bredde til de tre seniorhold i St. Restrup IF. Dog er enkelte spillere også stoppet i klubben.
Der er blevet spillet otte træningskampe, som er endt med fem sejre, to uafgjorte og ét enkelt nederlag. Michel Valdemar har brugt træningskampene til at bygge på spilsystemet og udgangsformationen. Desuden er træningskampene blevet brugt til, at se de nye spillere an, og han ligger ikke skjul på, at der er stor kamp om pladserne på klubbens tre hold.
Socialt er holdet godt kørende. Holdet har bl.a. været på træningslejr i Hirtshals, hvor der var god stemning både på og uden for banen.
St. Restrup IF vandt første kamp 0-2 over Nibe; kampen blev spillet på Nibe Boldklubs anlæg efter at være blevet flyttet fra Frejlev til Nibe.
St. Restrup IF spiller næste kamp mandag - 2. påskedag mod Løgstør IF på udebane.









