Nærkamp foran målvogter Karina Brøndums mål. Nibespillerne foran målet: til venstre Malene Skipper, og til højre Mette Møller.

Nibe HK's Peter Valsted i et gennembrud, mens Jens Buus (t.v.) holder en modstander på afstand.

HÅNDBOLD - damer, 3. division

Nibe HK – Frederikshavn FI 23-31 (12-14)

Målscorere for Nibe: Janni Svendsen 9, Mette Møller 6, Inger Marcussen 3, Malene Skipper 2, Christine Olsen 2,  Sascha Skak 1.

Lørdag eftermiddag gæstede Frederikhavn IF – det tidligere konkursramte Fox Team Nord – Nibe Idræts- og KulturCenter, hvor Nibe HK´s bedste damer i 3. Division tog imod.

Det viste sig straks fra starten af kampen, at gæstede spillede i et højere gear end Nibe damerne. Vi havde aftalt at vi skulle forsøge at dæmme op for deres kontra løb med stor disciplin i vort angrebsspil. Dette formåede vi ikke helt, dertil var overmagten for stor – det var ganske enkelt et bedre hold vi mødte, konstaterede træner Tulle Skoda efter kampen.

Den kommende weekend venter et lokalbrag i Løgstør, hvor Nibe-damerne skal møde Løgstør HK.

–   –   –

HÅNDBOLD - herrer, Jyllandsserien

Nibe HK – Team Vesthimmerland 23-21 (12-10)

Målscorere for Nibe: Søren Larsen, Thomas Larsen & Søren Borup alle 5, Lars Larsen 4, Peter Valsted og Sead Maksumic 2, Mads Sørensen 1.

Der var lagt op til en rigtig herrefight, da håndbold-fusionen Team Vesthimmerland gæstede Nibe Idræts- og KulturCenter lørdag eftermiddag.

Første halvleg var præget af to rigtigt stærke forsvar, som ikke tillod meget poleret spil. De to hold fulgtes ad frem mod pausen, dog med Nibe en tand skarpere end gæsterne og kunne gå til pause med en 12 - 10 føring.

Anden halvleg var en tro kopi af første, hvor der blev gået til vaflerne og der blev brug for alle kræfterne. Nibe blev ved med at holde føringen på et par mål, det lykkes dog gæsterne at få kontakt med hjemmeholdet og fik udlignet til 16 – 16. Det fik Nibes træner Jan Frank til at skifte keeper og dermed sendte Joakim Holm på banen, som med et par vigtige redninger i mod slutningen, var med til at skaffe nibenitterne, de 2 point. Derudover var Nibes stregspiller Søren Borup et stærkt kort for hjemmeholdet, og han kunne krone en god kamp med 5 scoringer.

Søndag drager Nibe igen til Thy. Denne gang for at møde Nordthy, hvor holdet skal forsætte de lovende takter fra weekenden, men også bevise i forhold til Nors-kampen, at denne var en enlig svale.