- Fredag, 20. juli 2012
Knapt har fodbolden rullet den sidste omgang, før JBU allerede har planlagt ellevemands turneringen for den kommende sæson. Her kan det nu afsløres, at JBU’s turneringsudvalg har været ganske gavmilde set med lokale briller. Her venter nemlig en perlerække af lokalopgør blandt de lokale førstehold.

Nibe Boldklub og St. Restrup IF mødes den kommende halvsæson, atter i serie 3.
Serie 3
Nibe BK, som er nedrykkere fra serie 2 til serie 3 er havnet i pulje med lokalrivalerne fra St. Restrup IF, som igen vil se opgørene mod oprykkerne fra Skalborg som arvefjendeopgør. Der venter således de tre hold en række indbyrdes kampe, hvor der er mere end blot tre point at spille om. Æren og »håneretten« er også i spil, da mange af spillerne på tværs af netop disse tre hold kender hinanden på og uden for fodboldbanen.
Ud over disse tre hold, tæller puljen flere stærke hold, som byder på yderligere tre serie 2-nedrykkere i form af Aalborg B52, Løgstør IF og Nørresundby B. Desuden er Dall/Ferslev IF og Øster Sundby B32 også havnet i denne spændende pulje.
Resten af puljen kendt af St. Restrup IF, da de var i pulje med de resterende i den forgangne serie.
Serie 4
I serie 4-puljen for Sebber IF’s førstehold er der også et spændende opgør i vente, da netop Nibe Boldklubs nyoprykkede andethold er havnet i denne pulje. Derud over tæller puljen også: Gedsted, Nørager/Rørbæk, Strandby IF Farsø, Svenstrup/Godthåb IF, Sønderup/Suldrup og Aars IK.
Serie 5
Vegger IF’s førstehold i serie 5 er havnet i pulje med: Ellidshøj IF, Hornum/Vester Hornum, Støvring IF, Sørup IF, Øster Hornum IF.
Nørholm IF er også, som nedrykkere, tilbage i serie 5. Her er de kommet i pulje med: Gug B, IF Haabet, RKG, Svenstrup-Godthåb IF og Aalborg Chang.
Serie 2 – damer
Både Nibe BK og St. Restrup IF har som noget nyt op til denne sæson fået
serie 2 damehold på klub CV’et. Som et ekstra kolorit til denne nyhed i de to klubber, er de to hold havnet i samme pulje. Derudover tæller puljen følgende hold: FC Solsiden, LKB/Gistrup, RKG og Aalborg Freja.









