- Mandag, 4. juni 2012

Stående fra venstre: Bent Nielsen, Anders Kalstrup, Kirstein Simonsen, Alf Nørgaard, Brix Ramløse, Jens Kirk, Johnny Rasmussen, Sten Knudsen, Jacob Hansen, Torben Nielsen, Ole Christensen, Poul Erik Pedersen, Jørn Nielsen, Holger Elberg, Knud Tobiasen, Anders Sigh (næsten skjult), Ove Gade, Franz Trikker, Kristian Glintborg, Kaj Erik Larsen.
Den forløbne weekend var der indbudt til samling for personer over 50 år med aktive leder- træner- eller spillerkarrierer i Nibe Boldklub.
29 var mødt frem og 14 havde meddelt ,at de gerne ville deltage fremover, men var forhindret i at deltage denne gang, oplyser Peter Sæhl, der er én af projektets »tovholdere«.
Det blev nogle fornøjelige timer, hvor historier og anekdoter blev genopfrisket under stor morskab. På den seriøse del af mødet, fortalte NBs nuværende formand Anders Fokdal om klubben i dag, og kom ind på den kolossale medlemsfremgang boldklubben har haft, og han så derfor i det nye initiativ en god mulighed, for at få det historiske perspektiv med ind i klubben.
Et udvalg bestående af Torben Nielsen, Jens Østergaard, Knud Tobiasen, Kaj Erik Larsen og Peter Sæhl, blev nedsat og det vil arbejde videre med de mange ideer, der kom frem, så alt er klar til den stiftende generalforsamling i november.









