- Tirsdag, 1. februar 2011

Medlemmerne af Solbakkens Drengeklub var mødt talstærkt op til W. C. Fields Event’en. Fra venstre: Erling Laursen, Jack Jensen, Claus Hansen, Kurt Jepsen, Flemming Højsgaard, Tage Pedersen og Ulrik Ulriksen.
Lørdag d. 29. januar 2011 kunne den folkekære ”ølentusiast” W.C. Fields være blevet 131 år. Da han samtidig har lavet filmen ”Øllet blev hans skæbne” besluttede Nibe Bryghus at ville fejre dette.
Arrangementet startede allerede dagen før, nemlig fredag den 28. kl. 22.30 i Kino Nibe.
Helt i tråd med WCF’s ånd, startede arrangementet med en enkelt øl, inden de godt 50 deltagere indtog biografsalen og så »Øllet blev hans skæbne«. Filmen sluttede kl. 00 hvorefter hans fødselsdag kunne fejres.
Efter filmen var der også udskænkning af et par øl og en lille anretning leveret Restaurant Bryggen.
På billedet ses nogle af Solbakkens Drenge Klubs medlemmer som deltog i arrangementet, behørigt påklædt med klubskjorte og butterfly.










