- Fredag, 21. januar 2011

Den amerikanske filmkomiker W. C. Fields.
Afgift på øl nedsættes for små bryggerier
Nibe Bryghus får nu glæde af en nedsættelse af afgifterne for øl, idet en gammel regel, der hidtil har været gældende for små bryggerier med en begrænset produktion. Hidtil har kun bryggerier, etableret før 1940, været omfattet af reglen, men denne tidsgrænse frafaldes nu, siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Ifølge Niels Færch, direktør i Nibe Bryghus, vil bryghuset fremover få en årlig »glæde« heraf, svarende til 70.000 kr.
W.C. Fields inviterer til fødselsdag!
Nibe Bryghus har taget initiativ til at fejre den folkekære øl-entusiast, der 29. januar kunne være fyldt 131 år. Det sker ved et arrangement i Kino Nibe aftenen før, hvor deltagere, helt i tråd med WCF's ånd, starter med en enkelt øl, inden filmen »Øllet blev hans skæbne« går over det hvide lærred.
Efter filmen vil der også være udskænkning af et par øl og en lille anretning, inden vi omkring midnat ønsker den gamle gut et ordentligt tillykke på ægte Nibe Bryghus-manér, siger medlem af Nibe Bryghus’ bestyrelse, Bo Christensen.
www.nibebryghus.dk
W. C. Fields (29. januar 1880 - 25. december 1946) er kunstnernavn for William Claude Dukenfield. W.C. Fields var en amerikansk komiker og skuespiller. Hans storhedstid var begyndelsen af tonefilmsdagene, hvor han med stort komisk talent skabte misantropiske figurer, ofte opblæste og fordrukne tøffelhelte (en af hans film hed Tøffelhelten). Han var ophavsmand til en lang række mindeværdige udtalelser, som ofte citeres (Kilde: Wikipedia).
Citater, ex.:
»Begynd hver dag med et smil – så er det overstået.«
»Leveomkostningerne er igen gået op med en dollar pr. flaske.«









