Jubelen brød for alvor løs blandt Nibe-spilelrne, da holdet havde opnået det nødvendige uafgjorte resultat og dermed det vigtige point. Foto: Mogens Jørgensen.

HÅNDBOLD, damer, 3. division

Hjallerup - Nibe HK: 19-19

Nibe Håndboldklubs bedste hold på damesiden måtte lørdag ud i en altafgørende kamp om at undgå ekstra kampe om nedrykning til Jyllandsserien.

Forrige weekend tabte holdet med et enkelt mål, og følte sig dengang bortdømt af dommerne.

Lørdag ventede der så en ny kamp på udebane i Hjallerup, hvor hjemmeholdet var i samme situation. Nibe kunne imidlertid klare sig med uafgjort for at »overleve« i 3. division, hvor imod Hjallerup skulle have en sejr for at sikre sig den afgørende plads i tabellen.

De to hold gik i den grad til spillet, og et medlevende publikum fra Nibe, som havde taget turen med, støttede holdet på bedste vis.

I bedste OL-finale stil blev kampens afslutning præget af et straffekast til hjemmeholdet, som dog blev misbrugt, og Nibe sikrede sig dermed det nødvendige point.

I onsdagens trykte udgave af Nibe Avis kan læses et mere udførligt kampreferat.