HÅNDBOLD - Herrer, Landspokalturneringen 

Skovsgaard/Brovst (s.2) - Nibe (JS)  34-38   (19-21)

Målscorere for Nibe: Thomas Larsen 10, Lars Larsen 7, Sead Maksumic og Rasmus Jonasson 6, Kasper Høygaard & Casper Møller 4, Søren Borup & Mathias Jensen begge 1.

Ovenpå den hårde kamp lørdag mod Aabybro, drog Nibe HK´s jyllandseriehold til Brovst, for at møde serie 2 holdet, Skovsgaard/Brovst. Holdet fra Jammerbugten var ikke hvem som helst. I sidste runde slog de nemlig Nibes rivaler ud, nemlig Aabybro.

Nibe viste fra kampens start en god gejst, trods man manglede 6 spillere. Men selv om spillet ikke flød 100 % så havde nibenitterne ikke svært ved at skabe sig en mindre føring på 4-5 mål i første halvleg. Men det var som om man ikke rigtig kunne sætte hjemmeholdet, som viste spil, hvilke var noget over serie 2 niveau. Holdet topper da også deres gruppe og det lykkes holdet fra Brovst, at holde kontakten frem mod pausen, hvor stillingen var 19-21 til nibenitterne. Som kunne være deres angrebsspil bekendt, men lagt fra i forsvaret, hvor hjemmeholdet havde let spil.

Anden halvleg blev en tro kopi af første, med Nibe i førersædet fra start, dog uden at trække endegyldig fra, men nok til Skovsgaard/Brovst aldrig kunne få skabt helt kontakt, hver gang det nærmede sig, så strammede jyllandserieholdet grebet og trak igen fra. Det hele endte 34-38 til gæsterne, som nu kan se frem mod næste runde i pokalen.