- Fredag, 18. marts 2011
Nordjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser fra Nibe og nærmeste omegn.

Indbrud i villa i St. Ajstrup
Anmeldt 15. marts kl. 10.56
Der blev i tiden mellem den 12. og 15. marts begået indbrud i en villa på St. Ajstrupvej i St. Ajstrup.
Tyven aflistede en rude til et værelse.
I huset blev der stjålet:
et stk. 40” Tv-fladskærm af mærket Toshiba og ca. 100 stk. musik CD-plader
To personer anholdt for større indbrud i fritidshus ved Nibe.
Anmeldt 10. marts Kl. 14.55
I tidsrummet mellem torsdag den 10. marts kl. 05.30 og kl. 14.00 blev der begået et større indbrud i et fritidshus på Ålerusen i Klitgård.
I forbindelse med indbruddet blev knust et vindue i en dør - stjålet større fladskærms tv, playstation og div. tøj/indbo. Ligeledes blev der stjålet en varebil, regnr. UJ 93472 og påhængsvogn med regnr. AW 9128, hvor der stod en motorbåd.
Der blev efter hurtigt og effektivt politiarbejde anholdt to personer for indbruddet.
Flere anmeldelser om dybe huller i vejen på Solbakken i Nibe.
Anmeldt 10. marts Kl. 08.14
Torsdag den 10. marts kl. 08.14 blev der anmeldt, at der sås flere dybe huller i strækningen på Solbakken fra krydset Vestervagnen - Rugvangen ad Solbakken i sydlig retning over en strækning af ca. 200 meter. Hullerne var så store, at det bevirkede, at cykler og knallerter måtte køre “slalom” mellem hullerne. Derfor kan politiet kun opfordre folk til, at køre forsigtigt.
Nordjyllands Politi i Aalborg behandler sagen og vil gerne høre fra folk, hvis nogen har bemærket noget på gerningstidspunktet.
Evt. henvendelse til Nordjyllands politi,
Jyllandsgade 27, Aalborg
Tlf. 96 30 14 48 - E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.









