I forbindelse med konkursen for Nibe Bryghus i maj måned opstod der umiddelbart tvivl om, hvorvidt 3000 liter færdigbryggede Nibe-øl af festival typen »Den Lille Fede« kunne komme til salg på årets Nibe Festival.

Anders Kristensen fra festivalledelsen oplyser til Nibe Avis, at Nibe Festival inden Nibe Bryghus’ aktiviteter blev afsat til nye ejere har opkøbt de 3000 liter specialøl, og sammen med tre andre lokale øltyper vil der også i år være lokalt specialøl fra Nibe at købe på dette års Nibe Festival.