- Søndag, 20. november 2011

Glade vindere med deres flotte dyr.
Bakkeskolehallen i Brøndum dannede i weekenden ramme om Nordjyllands største udstilling af hobbydyr.
Nibe Racedueklub, Vesthimmerlands Fjerkræklub, Østhimmerlands Kaninavlerforening, samt Løgstør og Nibe Brevdueforening afholdt i fællesskab det store arrangement som omfattede knap 650 dyr.
Et dommerpanel bedømte dyrene efter en standard gældende i Europa og vinderne blev Svend Aksel Nielsen fra Nørager med høns af racen »Rhode Island Red«, Niels Nielsen Man fra Vester Hornum med duer af racen »Texaner«, samt Per Jensen fra Hadsund med en kanin af racen »Lille Sølv«.
Niels Kr. H. Pedersen fra udstillingsledelsen gav udtryk for stor tilfredshed med antallet af besøgende, og der var stor ros til faciliteterne i Bakkeskolehallen.










