Cirka 85 personer deltog i nytårstaffel på St. Restrup Friskole, hvor deltagerne, efter en morgenbrød og livlig snak, tog en rask travetur omkring Troldkirken, på en smuk vinterdag.

Børnene besteg Troldkirken.

St. Restrup Landsbyforeningen, ved Rie Carstens og Nina Stubberup, indbød søndag formiddag til nytårstaffel i de flotte lokaler i St. Restrup Friskole. En invitation som omkring 85 personer i alle aldre havde takket ja til. De kunne først, over en kop kaffe og frisk morgenbrød, høre Arne Stubberup fortælle om mulighederne og aktiviteterne i huset for foråret 2015. Næst, tog Gunnar Jensen over og gav de mange fremmødte en orientering om tanker og visioner for St. Restrup Friskole, området omkring Friskolen og St. Restrup-området generelt. Her kunne Gunnar Jensen ligeledes fortælle, at projekterne nyder godt af en konstruktiv dialog med Aalborg Kommunes rådmand Hans Henrik Henriksen.
Efter en god times snak omkring bordene inviterede St. Restrup Landsbyforening til en rask gåtur på én områdets tre travestier – og vejret var perfekt. Dagens gåtur havde vendepunkt på »Troldkirken«. Her blev udsigten nydt i fulde drag, og snakken gik lystigt blandt de voksne, mens de yngste deltagere både besteg og legede inden i Troldkirken. Efter besøget ved Troldkirken gik turen atter tilbage til St. Restrup Friskole, som markerede afslutningen på årets nytårstaffel.