- Søndag, 27. april 2014

St. Restrup IF’s 16-årige Jacob Kristensen sled og slæbte for holdet på venstre kanten, i et opgør hvor hjemmeholdet hev en sikker 2-1 sejr hjem. St. Restrup IF’s Niels Andersen ser til bagved.
FODBOLD – Serie 3
St. Restrup IF - RKG: 2-1 (1-0)
Målscorer: 1-0: Michael Thomsen, 2-0: Malthe Kristensen
St. Restrup IF skulle lørdag eftermiddag forsøge at følge op på sidste rundes sejr over Nørresundby. Dog måtte St. Restrup-træner, Michel Valdemar, gøre brug af en del nye ansigter i denne runde, da både afbud og skader havde ramt holdet.
St. Restrup IF startede kampen godt, hvor der blev indledt med en god defensiv organisation, som gav muligheder efter omstillinger. Efter 15min bragte Michael Thomsen hjemmeholdet foran 1-0. Et mål og et opspil lige efter fodboldens ABC. Efter scoringen var det forsat hjemmeholdet der var i teten. RKG havde ingen klare scoringsmuligheder. Trods overvægt i spil og chancer, så gik begge hold til pausen med 1-0 på måltavlen.
Anden halvleg var meget lig kampens første. Hjemmeholdet kontrollerede opgøret, hvor alle mand arbejdede hårdt for hinanden. Det var forsat småt med RKG-chancer. Efter 85min faldt kampens afgørelse, troede de fleste, da Malthe Kristensen, med sit 4. Sæsonmål, steg til vejrs og headede Martin »Tyrs« hjørnespark i mål til 2-0. Kort efter scoringen svarede RKG igen ved at score til 2-1. Trods reduceringen kom RKG aldrig tættere på, og St. Restrup IF kunne, efter dommerens 90 minutter, sætte 3 point mere ind på kontoen, med sejrscifrene 2-1.










