Det danske band Love Shop er gendannet og spiller på den kommende Nibe Festival.

Nibe Festival sætter eksklusiv koncert på programmet

Efter Hilmer Hassigs tragiske død sidste år, har Jens Unmack og Henrik Hall gendannet Love Shop  og i øvrigt erstattet Hassigs så specielle og intense guitar med hele to af slagsen.

Love Shop var i november måned på en stort set udsolgt reunion tour rundt på de danske spillesteder.  Nu har de så også valgt at spille enkelte sommerjobs, og ét af dem bliver altså i Nibe, oplyser talsmand for Nibe Festival, Peter Møller Madsen.

Tendens fra Nibe 09 fortsætter

Det lå jo ligesom i luften, at de røde lygter og den perfekte festival i 2009 vil agere katalysator for billetsalget i 2010. 

Det holder åbenbart også stik, for den succesfulde jubilæumsfestival kombineret med et ambitiøst musikalsk udlæg »pusher« billetsalget i en særdeles positiv retning, forklarer Peter Møller Madsen.