Madlavning i det fri.

På arbejde i lokalsamfundet.

Eleverne på Bislev skole rundede fredag emneugen af med en flot donation til Unicef på 500 kr. Det overordnede emne i  emneugen var børnerettigheder, og børnearbejde med udgangspunkt i børnekonventionen og Unicefs arbejde.

Regnen silede ned, da børnene på Bislev skole i forbindelse med deres emneuge, skulle mærke på egen krop, hvordan en dagligdag for fattige børn i udlandet kunne se ud. Vejret var dog ingen hindring! Iført regntøj skulle børnene selv hente brænde til bålet, slæbe vand fra vandposten og lave deres egen middagsmad, som bestod af  majsgrød med pandekager og linsesovs.
For at sætte børns vilkår i perspektiv, og opleve, hvad børnearbejde  vil sige, var eleverne onsdag på »børnearbejde« i lokalsamfundet.

For deres hårde slid, blev de hver i sær belønnet med  en samlet sum på 50 øre.
Børnene kunne vælge at beholde pengene eller sende dem til nødstedte børn i udlandet. Skolen tyvedoblede herefter de hårdt indtjente penge, og beløbet landede på de 500 kr. Alle de søde børn vi har på Bislev skole valgte selvfølgelig at donere pengene til Unicef uden tøven. Det betyder, at de må undvære den årlige is, skolen plejer at forkæle børnene med, inden vi går på sommerferie, forklarer Sharron-Ann Talbot fra skolen.