Vejret fra perfekt, og fremmødet stort ved sæsonstarten i Sebber Kloster Golfklub i søndags. Her er nogle af de fremmødte samlet foran klubbens nye flotte klubhus.

Tirsdag i sidste uge var der generalforsamling i Sebber Kloster Golf Klub. Fremmødet var stort og smilene næsten lige så brede. I en tid, hvor mange golfklubber slås med vigende medlemstal og underskud i klubkassen, kunne man i Sebber Kloster Golf Klub endnu et år berette om medlemsfremgang og et positivt årsresultat for 2013. Det positive regnskab er endda opnået i et år, hvor der er brugt mange kræfter og penge på en tilbygning til og renovering af det nye klubhus, som allerede er taget i brug.
 
Den nye bestyrelse er klar til nye udfordringer
På generalforsamling blev der valgt ny bestyrelse. Ny formand er Leif Jensen. John Mandrup er næstformand, Egil Christensen er kasserer, og Jesper Thøger er sekretær i den nye bestyrelse.
Sammen med den øvrige bestyrelse er de klar til et år, hvor den gunstige position først og fremmest skal cementeres. - Igennem de seneste års vækst er der behov for at sikre, at det høje niveau kan holdes - både når det gælder banen og driften. De positive resultater er opnået gennem et hårdt arbejde, hvor vi med den ene hånd har turdet bruge penge på investeringer i bane og klubhus, og hvor vi med den anden  hånd har sparet, hvor der spares kunne. Det er vi lykkedes med - og det skal vi fortsat arbejde benhårdt på at gøre, siger klubbens kasse-
rer Egil Christensen.
 
Indvielse af nyt klubhus
Alle interesserede er velkomne, klubbens nye klubhus med udvidede faciliteter indvies officielt. Men så længe venter golfspillere ikke på at kaste sig ud i golfspillet: I søndags var der standerhejsning, hvilket blev fejret med en stor åbningsturnering blandt klubbens medlemmer.
Har man lyst til at prøve kræfter med golfspillet, så inviterer Sebber Kloster Golf Klub til »åbent hus« på fire datoer her i foråret - første gang er på lørdag. Her kan man helt gratis låne udstyr, få undervisning og prøve kræfter med pay & play banen under kyndig vejledning.