Det blev et meget tilfredsstillende arrangement omkring femoghalvfjerds gæster ankom og samtlige haver i Kolonihaveforeningen Lunden i Nibe havde åbnet for et kig-ind. Der var sat et lille flag ved havelågerne så gæsterne kunne se de var velkomne. Der blev i haverne budt på øl, vin, kaffe med kage som den lokale bager havde sponseret.

Der blev stillet mange spørgsmål om havernes anlæg, blomster og om den store frodighed der var i haverne.

Der var også enkelte der blev inspireret til måske at få en have og vi har jo stadig ledige grunde med en fantastisk udsigt, forklarer Karen Dalsgaard, formand for Kolonihaveforeningen Lunden i Nibe.