- Fredag, 24. juli 2015
Poul Erik Petersen, Lundevej 6, Nibe, skriver i dette læserbrev om en række eksempler på uheldige trafikale forhold i Nibe:

Mon ikke Nibe kunne trænge til et færdselsmæssigt eftersyn. Der er utallige problemer med afvikling af trafikken, grundet de manglende eller mangelfulde skilte.
Lundevej er et af problemerne ved Nibe skole, hvor den er helt gal; kører man ad Lundevej bliver man ved Skolegade, mødt af færdselstavlen C22.1 motorkøretøj forbudt, - ikke til at tage fejl af; kommer man af Birkealle mødes man af tavlen C11.1 højre sving forbudt, - ikke til at tage fejl af. Hvad er så problematikken? Er det fordi de 50 m af Lundevej mellem Skolegade og Birkealle skal være ensrettet. Men på grund af manglende skiltning med E19.2 ensrettet, er der intet der indikerer, at der er tale om ensretning, da tavlerne C22.1 og C11.1 ikke indikerer indkørsel på ensrettet vej.
Det betyder når man kører op eller ned af Lundevej er der ingen skilte der tilkendegiver, at man færdes på et stykke ensrettet gade, så kører man ad Lundevej og fortryder, - og foretager en vending på Lundevej ud for Birkealle og kører tilbage, så har man ikke overtrådt færdselsloven. Hvilket var hvad jeg gjorde, da jeg havde glemt min telefon i træningscentret. Jeg blev mødt af en bilist der som mange andre i dette land gør sig til dommer over andres kørsel, samtidig med at de selv overtræder reglerne, som i dette tilfælde provokerende kørte over i min vejbane, og frontalt mod mig med det resultat at en kraftig opbremsning blev nødvendig; – ned med vinduet og brølede, at jeg kørte mod færdslen, og da jeg gjorde opmærksom på de manglende skilte, så gjorde jeg ikke noget forkert, hvilket resulterede i et udbrud »jeg gider fand’me ikke diskutere med sådan en gammel idiot« Så spørgsmålet er, – hvem der er idioten; er det den, der ikke kan styre sit temperament, og dermed bliver til større fare for trafikken ved selv at overtræde loven for at provokere?
Jeg er overbevist om, at problemet med kørsel af skolebørn, til og fra skole, kunne løses på en meget enklere måde, end den nuværende der hver morgen og eftermiddag, giver totalt trafikkaos, og er generende for beboerne på Lundevej der skal køre den halve by rundt for at komme til og fra bopælen.
De trafikale omlægninger i Nibe
Hvad skal det koste af skader og ødelagte biler? Krydset Hovvej / Mellemgade har nu resulteret i flere ulykker, og de totalt manglende oversigtsforhold, grundet en høj mur, bevirker at trafikanterne skal ud i krydset før man kan orientere sig mod Anlægsvej.
Busstoppestedernes placering på Hovvej er jo heller ikke ordentlig gennemtænkt. Ud for Lundevej holder bussen tværs over fodgængerfeltet, til stor risiko for de børn der er på vej til og fra skole, – hvad med en skolepatrulje her? Det andet stoppested på Hovvej lige rundt om hjørnet ved Hobrovej, skaber også trafikkaos og er en ulykkesrisici. Ligeledes den meget høje hastighed på »autostradaen« Hovvej er livsfarlig. Var det ikke på tide at få sænket hastigheden til 40 km eller lavere, samt etablering af virkelig fartdæmpende chikaner.
Ligeledes er indkørsel fra Skomagergade til Mellemgade, samt Nørregade ved Parkvej er kantstenen »chikanen« så høj, at de fleste biler skraber bunden på dem, bør der ikke gøres noget ved det?
Så med mit slogan »vær venner i trafikken«, håber jeg der bliver gjort noget ved det.
Poul E. Petersen










