Herunder et billede med spillere og de to trænere.

I sidste uge havde Nibe Håndboldklubs U12 Drenge professionelle trænere. De to ligaspillere Martin Larsen og Christian Jensen havde valgt at bruge en eftermiddag i Nibe. Drengene var spændte på træningen, og der er ingen tvivl om, at der blev lyttet intenst til de instrukser som Martin og Christian kom med.
Udover en del fælles øvelser, blev der fokuseret på forskellige skudformer fra fløjene og angrebs/forsvarsøvelser.
Christian fortalte og viste hvordan en fløjspillers løbebane og skudformer hænger sammen for en god afslutning. I den anden ende viste Martin bagspillere og stregspilere angrebs- og forsvarsspillets muligheder og udfordringer.
Det var en fornøjelse at se så mange drenge være så intense og lyttende.
Efter veloverstået træning, havde spillerne signeret to trøjer på ryggen, som Christian og Martin fik overrakt.