- Søndag, 24. oktober 2010

Træner Gary Bye sammen med nogle af de unge spillere.

Fra hver gruppe blev der udvalgt en spiller, som havde gjort særlig indtryk i træningen. Bagerst tv: Paul Smallwood, Gary Bye, Phil Griffins, Lewis Goater Forrest tv: Søren Tengstedt (Nibe), Martin Skov Jensen (Skørping), Sebastian Mortensen (Nibe), Trine Brusgaard (Skørping)
For 3. gang har Nibe Boldklub haft besøg af det forrygende trænerteam fra SEIF Football Academy med Paul Smallwood og 3 andre engelske trænere.
Selvom fodboldsæsonen for dette efterår er ved at være slut, så havde næsten 70 unge i alderen 9-16 år fra 13 forskellige klubber valgt at bruge 2 dage af deres efterårsferie med intensiv teknisk fodboldtræning.
Begge dage foregik i Nibe Boldklub med praktiske øvelser som det engelske hold trænere har med fra deres erfaringer i store engelske klubber, samt talentudvikling af både ungdoms- og topspillere.
Nibe Boldklub deltog med egne trænere til at tolke og assistere. Fra andre klubber var der også trænere der fulgte forløbet.
Forhåbenligt har dette givet trænere inspirationer til den daglige træning, lyder det fra Søren Danner . Spillerne blev inddelt i 4 grupper efter køn, alder, niveau. Dagene bestod af træningspas, hvor spillerne roterede mellem de stationer trænerne havde bygget op.
Arrangement blev velbesøgt af forældre og andre trænere. I cafeteriet var det Anette Høj og de frivillige, der sørgede for varm kaffe og 'brændstof' til både spillerne og trænerne.









