Deltagerne gjorde holdt til en pause på Røde Kors' forårstur.

Bussen var fyldt, da 50 frivillige fra Røde Kors Nibe deltog i afdelingens forårstur.

Første stop på turen var Terndrup Lund, hvor der siden 1853 har været afholdt Grundlovsfester. Her har der været holdt taler af mange politikere fra forskellige partier. Deltagerne nød historiens vingesus og en kop formiddagskaffe under de smukke bøgetræer.

Derefter gik turen langs den smukke Mariager Fjord via idylliske Dania til Mariager Saltcenter, hvor der var rig mulighed for, dels på egen hånd at studere centeret, og dels at se film og høre om saltets historie. Frokosten blev indtaget på Restauranten ved Mariager Golfcenter, hvorfra der var en fantastik udsigt over Mariager og fjorden. Sidste stop var Røde Kors Butikken i Hadsund, hvor flere gjorde en god handel, inden turen gik hjem til Nibe, forklarer turens arrangører Lisbeth Larsen og Grethe Laursen.