- Tirsdag, 20. august 2013
Med hjælp fra de to elitespillere Jakob Dahl og Mads Grosen samt den lokale pro Jesper Mikkelsen, blev stort set alle boldene sendt over kløften på hul 7.

Søndag den 28. juli blev Pink Cup for 11. gang afholdt af Champagnepigerne ved Sebber Kloster Golf Klub. Der var 45 deltagere fordelt på 12 hold – de fleste piger i lyserødt. Der var dækket et smukt bord i klubhuset hvor vi fik morgenkaffe og hjemmebagte rundstykker.
Vejret var med spillerne og på hul 7 var der arrangeret en ”Enkelt” og ikke mindst superdrenge der skulle slå spillernes bold over den svære detalje »kløften«. Det blev der givet 25 kr. for og alle ville gerne have den mulighed og samtidig støtte et godt formål.
Efter matchen var der forfriskninger og spisning på terrassen.
Turneringen blev spillet i 2 rækker:
Vindere af A-rækken blev:
1. Lisbeth Møller med 40 point
2. Olga Skaarup med 39 point
3. Margit Rasmussen med 37 point
Vindere af B-rækken blev:
1. Lilli Toft Nør med 38 point
2. Mie Rokkedal med 38 point
3. Lene Viborg Svendsen med 35 point
Længste drive på hul 2 var Jytte Beltoft
Nærmest flaget på hul 4 Var Lisbeth Dyhrberg med 2,25
Nærmest flaget på hul 17 var Lilian Jensen med 3,90
Nærmest snoren på hul 18 var Rita Egebæk – 9 cm fra snoren.
Pink Cup havde sponseret mange gaver, men også en omfattende række sponsorer fra erhvervslivet havde støttet matchen. I alt blev der indsamlet 27.177 kr. som er afregnet til Kræftens Bekæmpelse.









