Danske lystbådehavne oplever i stigende grad, at ejere af lystbåde ikke kan findes. Det er også tilfældet på Nibe Lystbådehavn, som nu efter-lyser ejere til tre både.

Det er ikke noget opløftende syn der møder ledelsen af Nibe Lystbådehavn, på havnens oplagsplads. Fra venstre havnefoged Torkild Gade, næsteformand Carsten Borup Jensen og formand Erik Møller.

Dele af nogen værdi er der trods alt tale om, i forbindelse med de herreløse både, men disse kan langtfra dække de omkostninger der er til bortskaffelse af bådene. Havnefoged Torkild Gade kontrollerer, sammen med formand Erik Møller og næstformand Carsten Borup Jensen.

Havnefoged Torkild Gade efterser motorrummet på en forladt båd. Her kan der være olierester at holde øje med.

På oplagspladsen ved Nibe Lystbådehavn har gennem flere år henstået en række både, hvor man ikke kender til eller ikke kan få kontakt til ejerne. Det bevirker, at bådene med tiden forfalder, og i nogle tilfælde kan udgøre en miljø risiko, forklarer havnefoged Torkild Gade. Sammen med bestyrelsen for den selvejende lystbådehavn, har han taget initiativ til at søge bådene fjernet.
– Det koster os både tid og penge i form af manglende havneafgift, og den lurende risiko for olieudslip m.m. gør, at vi nu efterlyser ejerne til tre både, som vi må fjerne, hvis ejerne ikke melder sig inden for en måend. Flere både er på vej i samme kategori, men disse afventer vi tilsvarende om ejerne melder sig, inden vi her tager samme skridt, forklarer næstformand i Nibe Lystbådehavn, Carsten Borup Jensen.
– Det er ganske dyrt at bortskaffe bådene, og der er ofte kun få ting af værdi, som kan indbringe penge til dækning heraf. Derfor må lystbådehavnen samlet stå for udgifterne, og det vil jo sige, at alle med en bådplads, er med til at betale. Også derfor skal vi søge at minimere omkostningerne. I øvrigt pynter de herreløse både jo ikke understreger bestyrelsesmedlemmerne og havnefogeden.