- Lørdag, 9. maj 2015

Frejlev Motions nyvalgte formand Thomas Esmann (t.v) overrakte, ugen efter generalforsamlingen en gave og trøje til den nu tidligere formand; Kaj Birch, som ved den lejlighed blev udnævnt til klubbens første æresmedlem.
Den 9. april skiftede løbeklubben Frejlev Motion formand, da Kaj Birch - løbeklubbens formand gennem alle årene, og medstifter af klubben tilbage i 1993, valgte i år at slippe tøjlerne.
Til at tage over blev Thomas Esmann valgt til ny formand.
På en almindelig træningsdag, ugen efter generalforsamlingen, havde klubbens medlemmer arrangeret et »surprise party« for den gamle formand.
Anledningen var bestyrelsens beslutning om, at udnævne Kaj Birch til æresmedlem af klubben og overrække ham en gave, som tak for hans store og mangeårige indsats i klubbens tjeneste. Kaj Birch er dermed Frejlev Motions første æresmedlem.









