- Tirsdag, 9. november 2010

Jesper Møller afværger en modstander.

Allan Nielsen slap fri flere gange.
FODBOLD – herrer, Serie 2
Svenstrup – Nibe 3 - 2 (2 -1)
Målscorer: Morten Kurdahl, Michael Rasmussen, Allan Nicolajsen.
Lørdag eftermiddag var Nibe på en svær opgave i Svenstrup, som spillede for oprykning, i sæsonens sidste kamp.
Nibe startede med at bringe sig foran allerede efter 2 minutters spil, hvor Allan Nicolajsen med en fremragende diagonal aflevering spillede Morten Kurdahl alene med Svenstrups målmand, og han omsatte chancen til en sikker scoring. Nibe kombinerede herefter rigtig godt og efter 20 minutters spil løb Allan Nielsen fra Svenstrups forsvar. Han blev dog nedlagt i straffesparksfeltet af Svenstrups målmand, med et rødt kort og straffespark til følge. Michael Rasmussen scorede for anden kamp i træk på straffespark.
Herefter var der intet der tydede på, at Svenstrup skulle komme tilbage i kampen. Men efter en halv times spil fik Dennis Søndergaard et rødt kort for en hævnakt, og da Nicolai Nielsen 5 minutter senere fik et gult kort blev Nibe sat under pres og Svenstrup udnyttede overtals situationen til at bringe sig på 2-1, som også var stillingen ved pausen.
Efter pausen havde Svenstrup bolden meget uden at det førte til chancer. Med et kvarter tilbage tog Nicolai Nielsen et hurtigt frispark og Spillede Allan Nicolaisen fri. Han sparkede konsekvent bolden ind til 3 -1. Med 5 minutter tilbage reducerede Svenstrup til 3 -2 som også blev kampens resultat. En dejlig afslutning på et turbulent efterår præget af mange skader, konstaterer træner Steffen Jensen.
Efter kampen bekendtgjorde Steffen Jensen, at han også i næste sæson sammen med Mick Andersen skal udgøre træner duoen for Nibes bedste herrer, som fra foråret spiller i serie 3.









