De 33 udvekslingsstudenter modtages her på Nibe Lystbådehavn, efter fire dages togt i Limfjorden.

Præsident for Nibe Rotary Klub Erik Staun, bød velkommen til Nibe.

Det var 33 trætte udvekslingsstudenter, fyldt med oplevelser fra et fire dages Limfjordstogt, der torsdag eftermiddag ankom til Nibe Lystbådehavn med motorskibet m/s »Kysten«.

Præcis på det annoncerede tidspunkt ankom skibet, og allerede nogle hundrede meter fra land, kunne man observere den kommende ankomst og fornemme den gode stemning ombord.

På kajen i Nibe Lystbådehavn ventede værtsfamilier, medlemmer af Nibe Rotary Klub, blæsere fra Nibe Jagtforening og Nibe Marineforenings kanonérer. Alle bød de velkommen til YLX-gasterne, som Nibe Rotary Klub mandag morgen sendte af sted fra Hvalpsund, og som undervejs har gæstet Fur, Nykøbing Mors, Thisted, Aggersund / Fjerritslev og til sidst Nibe.

Efter den officielle velkomst, var der velkomst taler af bl.a. klubbens præsident Erik Staun, klubbens councellor og turleder Bent Laier og distrikts councellor Peder Schaarup.

De 33 udvekslingsstudenter, som har hjemlande over det meste af verden, rejser nu om kort tid hjem igen, de fleste efter knapt et års ophold i Nordjylland.

Læs alle Nibe Avis' artikler: Gå til punktet: YLX Ekspeditionen, i den blå bjælke øverst på denne side.