Så blev det U15 drengenes tur til at vinde sin pulje.

Drengene er: Martin Terkildsen, Andreas Sloth, Nicklas Hansen, Anders Rimmen, Rasmus Staun Jensen, Erik Højgaard, Afshin Hanifi, Jonas Lauersen, Casper Lohse, Mathias Fåborg Sørensen, Simon Pedersen, Martin Brink, Rasmus Gade, Nicolai Frejlev Sørensen. Trænere er: Anders Bering og Emil Lassen.

Lørdag eftermiddag den forløbne weekend blev det en realitet, at også Nibes dygtige og energiske U15 løb af med sejren i deres pulje. De har gennem sæsonen spillet mange gode og tætte kampe, så først i sidste spillerunde skulle det afgøres, hvem der blev puljens nr. 1. Det var derfor nogle tændte drenge, der mødte op til lørdagens kamp og resultatet af bestræbelserne udeblev da heller ikke. De vandt den sidste kamp mod Rebild meget overbevisende med hele 14-0 og sluttede dermed turneringen af med en målscore på +35.
Drengene tog forskud på oprykningen og fejrede sejren med champagne, pizza og kage. Eneste fraværende var holdets ene træner, Emil Lassen, der selv var ude at spille – til gengæld slap han for at blive oversprøjtet med champagne. Næste kamp er mod Skive, som blev suveræn vinder af deres pulje – så det kan nemt blive nervepirrende, når kampen om oprykning til A-rækken spilles.