Nibe Håndboldklubs førstehold herrer, som spiller i 3. division.

 

HÅNDBOLD, Herrer, 3. division

Aalestrup-Nibe HK 20-25  (10-13)

Målscorere for Nibe HK: Lars Christesen 6, Lars Larsen 4, Søren Borup 3, Mads Sørensen 3, Mads Espensen 2, Søren Larsen 2, Janas Haldrup 2, Kasper Høygaard & Mikael Kaarsberg begge 1.

Søndag eftermiddag var der drama i Aalestrup hallen, da Nibe gæstede Vesthimmerland i det man let kunne kalde en 4 points kamp. Da vinderen af kampen ville stå rigtig stærkt i kampen om en sæson mere i 3. division.

Nibenitterne startede også rigtig stærkt, mest af alt i forsvaret, hvor gæsterne lukkede rigtig godt af. Det gjorde at gæsterne førte med 5-1 efter de første 9 min. Man slap fødderne fra gaspedalen og lod hjemmeholdet komme mere og mere med i kampen og holdene gik til pause med en 3-måls føring til Nibe. Mod slutningen af halvlegen kom kampen med dramatiske øjeblik, da nibenitternes Kasper Høygaard kom i infight med en Aalestrup spiller, det resulterede i rødt kort til begge spillere.

Anden halvleg var det vigtig at man igen fandt rytmen, men det var værterne der kom bedste ud fra pausen og kunne i starten af anden halvleg udligne Nibes føring. Men gæsterne fandt heldigvis den rigtige gejst og ikke mindst det kollektiv, som gør holdet rigtig stærkt. Alle markspillere bidrog på scoringstavlen. Og i målet tog Michael Pedersen også rigtig godt fra. Gæsterne kunne tage hjem til sildebyen med de 2 point med en sejr på 20-25.

Man har nu 7 point ned til nedrykningsstregen, hvilket må give Nibenitterne lidt ro på, så man kan spille frit de næste par kampe, og måske overraske et par af topholdene.