En feststemt Nibehal var rammen om årets medhjælperfest.

Barpersonalet var til lejligheden udstyren med en form for brandmandskostume, så tørsten kunne slukkes hos de mange festdeltagere.

Lørdag aften afholdt Nibe Festival sin årlige medhjælperfest i Nibe Idræts- og Kulturcenter, og  en hel-fyldt hal med feststemte medhjælpere beviste, at det var en længe ventet fest, som her var »banket ned«. På den musikalske menu var navne som Tournesol, SO 90’s, Kanonkongen og Povlsen samt Mobildiskotek thunder-power.dk.

Bestyrelsesformand Thomas Larsen og afdelingsleder i medhjælperafdelingen Karin Lauritsen hilste alle velkommen og roste medhjælperne for deres store indsats under sidste års festival. Som ekstra krydderi blev der uddelt præmier til nogle af de fremmødte. Her var hovedpræmien en cykel fra Cycle-O, som forretningsindehaver Johnny Kenlev kunne overrække cyklen til Julie Høy Sørensen der modtog præmien for Maiken Brøndum.

Blandt de kuriøse indslag var nogle af personalet i baren udklædt i orange dragter, brandmandshjelme og udstyr til at slukke tørsten - så var sikkerheden jo også på plads.