- Tirsdag, 3. april 2012
Kunstneren Anne-Lise Pedersen, der bor i Nørholms omegn, udstiller i påskedagene sin kunst i Nørholm Kirke.

Anne-Lise Pedersen med et udvalg af keramik og stentøj, som hun udstiller i påsken.

Én af Anne-Lise Pedersens raku-brændte figurer, som hun udstiller i Nørholm Kirke.
– Jeg fik en opfordring fra sognepræst Ib Skotte Henriksen til at udstille min kunst i Nørholm Kirke, og denne mulighed sagde jeg straks ja til, forklarer kunstneren overfor Nibe Avis.
Anne-Lise Pedersen er dels selvlært og dels har hun en række kurser på Aalborg Kunstskole og ved løbende kontakt i en årrække, med keramikeren Rikke Barlebo.
– Jeg har i mit arbejdsliv været beskæftiget hos Aalborg Golfklub, men efter jeg stoppede her for få år siden, har jeg helliget mig mit kunsthåndværk, hvor jeg bl.a. arbejder med motiver og former fra naturen: Ugler, fisk, grise og høns, perler og forskellige former for brugskunst, fortæller kunstneren, der i forbindelse med personlige oplevelser også har taget emner fra kirkens verden til sig: Situationer fra Korsfæstelsen, Hellig Tre Konger og figurer til Julekrybbe.
Anne-Lise Pedersen har de seneste ca. seks år udstillet sine værker flere steder i Nordjylland: I Jerslev Kunstforening, på Nørlund Slot, Mylund Kirke og Ulsted Kirke. I lokalområdet er det blevet til medvirken ved St. Restrup Marked, men en egentlig udstilling bliver først nu en realitet, og det glæder jeg mig meget til. Forhåbentlig får publikum også noget ud af at besøge min udstilling, som åbner Skærtorsdag i Nørholm Kirke, slutter kunstneren.










