- Lørdag, 28. september 2013

Vinden drillede, nogle måtte en tur i baljen, og turen blev lidt lang, men humøret var højt hos de 24 der gennemførte.

Det var suverænt gode forhold for tilskuerne. Roerne kunne følges hele vejen. Og der var slet ingen risiko ved en tur i baljen, fast grund, og under fødderne hele turen rundt.
For nylig var Nibe Roklub vært ved årets sidste Kronjyllands Kajak Rally. Stævnet var flot besøgt med 30 juniorroere fra klubberne i Viborg, Silkeborg, Skive, Randers og Nibe, forklarer Kathring Gellert, Nibe Roklub.
Der blev roet 2,5 km og 5 km på en bane lagt, ud som en trekant på fjorden ud for Nibe Roklub. Vejret drillede enkelte roere – specielt dem som er vant til at ro på søer, for vinden tog til i løbet af dagen og den afsluttende stafet blev roet i skummet på bølgetoppene.
Seje unge mennesker må man sige. Publikum på land hujede og jublede til sidste roer var over målstregen og der var mange som havde lavet en udflugt ud af dagen, så de var ca. 100 tilskuere i løbet af dagen. Nibe Roklub deltog både i U10,U12,U14 og U16. Der blev vundet mange medaljer til Nibe Roklub:
Guld: Silke Petersen i gruppe U10
Sølv: Emma Nielsen i gruppe U14
Bonze: Emma Torp i gruppe U14, Søren Petersen i gruppe U12, Jakob Poulsen i gruppe U16.









