Her er der udsalgs stemning hos Style4you i Skomagergade.

Søndag lancerede Nibes forretninger årets vinterudsalg, og det gik livligt for sig straks fra start.

Hos flere forretninger blev der observeret kø, så de mest vedholdende kunder kunne få glæde af de allerbedste tilbud.

Søndagen igennem blev der handlet og power-shoppet, og der var godt humør på begge sider af diskene.

Fra middag stod Nibe Handelsforenings udsalgs gruppe bag servering af varm gullascsuppe fra Centercafeen i Nibe Idræts- & KulturCenter - et populært indslag, hvis man skal dømme efter søgningen omkring den varme gryde.

For de yngste var der arrangeret en gratisk biograftur i Kino Nibe, som også mange benyttede sig af.